Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Billede
   Kontakt

Anja Schaumburg
Tel: 66 14 33 48
Mail: as@cogita.dk




Nyt energi- og miljønetværk for daginstitutioner


I efteråret 2006 starter COGITA det første regionale netværk for daginstitutioner med fokus på energibesparelser og gode energi- og miljøvaner for børn og voksne. Netværket omfatter i første omgang alle daginstitutioner i Region Syddanmark, der gratis kan blive medlemmer og drage fordel af netværkets mange aktiviteter.

Mange daginstitutioner sætter allerede i dag fokus på at spare på elforbruget og tage hensyn til miljøet, både når det handler om tekniske tiltag og grønne vaner. Det nye energinetværk for daginstitutioner giver mulighed for at udveksle erfaringer med andre institutioner og få viden og ideer til at føre mange af de grønne tanker ud i livet bl.a. igennem:

  • Netværksmøder
  • Nyhedsbreve
  • Lokale Erfa-grupper
  • Elektronisk grønt regnskab.
  • Uddannelse af energikoordinatorer fra daginstitutionen
  • Temadage om energi og miljø i børnehøjde

Energinetværket gennemføres i samarbejde med kommuner og elselskaber i Region Syddanmark og koordineres af COGITA med støtte fra Energisparepuljen. Formålet er at fremme energibesparelser og miljøaktiviteter i daginstitutionerne og samtidig fremme energi- og miljøbevidst adfærd blandt børn i daginstitutioner. Projektet forventes at resultere i en samlet energibesparelse i de deltagende institutioner på mindst 8% (svarende til ca. 500.000 kWh) samt en mere energibevidst adfærd blandt mindst halvdelen af forældrene til børn i de deltagende institutioner.

Det første netværksmøde bliver afholdt i oktober, og projektet kører i første omgang frem til sommeren 2007.

Læs mere om energinetværket for Region Syddanmark her

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk