Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



"Bæredygtighed i Børnehøjde" - håndbog om miljøarbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger.

En ny håndbog, der skal inspirere daginstitutioner og skolefritidsordninger til at komme i gang eller videre med miljøarbejdet, er lige på trapperne. Den grundlæggende idé med håndbogen har været at samle informationer om børn og miljø i en overskuelig form og samtidig viderebringe ideer til miljøaktiviteter, der inddrager børn og voksne.

Bogen sætter fokus på miljøtemaerne vand, energi, affald, udearealer, mad, kemiske stoffer, arbejdsmiljø, trafik, inddragelse m.m. Udover artikler indeholder håndbogen henvisninger og links inden for hvert miljøtema, så man kan søge efter de uddybende informationer, der er brug for, når institutionen tager fat på miljøarbejdet. Bæredygtighed i Børnehøjde indeholder også artikler om forskellige institutioners erfaringer, som kan bruges til inspiration.

COGITA har udarbejdet håndbogen på baggrund af 10 års erfaring med miljøarbejde i børneinstitutioner. Bæredygtighed i Børnehøjde kan således også med fordel anvendes i forbindelse med miljøledelsesprojekter, temadage eller de nye pædagogiske læreplaner, som alle daginstitutioner skal udarbejde.

Læs uddrag af håndbogen:


Yderligere oplysninger

"Bæredygtighed i børnehøjde" er på 72 sider og koster 129,- kr. (incl. moms, excl. forsendelse). Ved køb af minimum 3 eksemplarer er prisen 100,- kr. pr. eksemplar (incl. moms,excl. forsendelse).

"Bæredygtighed i børnehøjde kan bestilles hos Tine Lohmann på tlf. 66 14 33 48 eller e-mail

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk