Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



35 kommuner deltager i regionale netværk om MiljøVurdering

Interessen for at deltage i COGITAs netværk om MiljøVurdering er fortsat stor. I skrivende stund er 35 kommuner over hele landet med fra start, når de første netværksmøder løber af stablen i Jylland, på Fyn og på Sjælland i marts måned.

Undersøgelser, som COGITA har gennemført blandt kommunerne, viser, at langt de fleste endnu ikke er gået i gang med at miljøvurdere endnu – og at man har stort behov for kompetenceudvikling og erfaringsudveksling. Tilsvarende har kun ganske få kommuner udviklet metoder til brug i de forskellige faser af miljøvurderingen. De regionale netværk for MiljøVurdering imødekommer netop disse behov ved at sikre tilførsel af ny viden og sikre en fælles kompetenceudvikling gennem udveksling af erfaringer og diskussion af konkrete eksempler på miljøvurderinger.

Midt- og Nordjylland

I Midt- og Nordjylland afholdes første netværksmøde den 8. marts i Randers. I øjeblikket er består dette netværk af Århus, Randers, Morsø, Frederikshavn, Skive, Spøttrup, Karup, Holstebro, Lemvig, Vinderup, Skørping, Sallingsund, Kjellerup, Ulfborg-Vemb, Sallingsund og Struer Kommune.

Sydjylland og Fyn

I Sydjylland og Fyn afholdes første møde i Odense den 15. marts med deltagelse af Odense, Tommerup, Egebjerg, Svendborg, Tønder, Glamsbjerg, Vissenbjerg og Assens Kommune.

Sjælland

På Sjælland afholdes første møde i netværket den 3. marts i Høje Taastrup med deltagelse af Frederiksberg, Høje Taastrup, Køge, Holbæk, Helsinge, Albertslund, Korsør, Fakse, Skælskør og Brøndby Kommune samt Vestsjællands Amt.

Yderligere oplysninger

Netværkene er åbne for nye tilmeldinger. Kontakt Anne Dorthe Walther på telefon 66143348 eller via e-mail.

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk