Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



Markedsføring af samkørsel – det kan lade sig gøre!

Det kan lade sig gøre at vække folks interesse for samkørsel genem målrettet markedsføring og ved at etablere tiltag, der tilskynder til samkørsel. Det viser de foreløbige resultater af Danmarks største samkørselsprojekt på Odense Universitetshospital (OUH).

Kollegakørsel

1. maj 2003 introducerede Odense Universitetshospital begrebet Kollegakørsel for de 8000 medarbejdere på sygehuset for at mindske antallet af medarbejdere, der kører alene i bil til og fra arbejde.

Tilbudet går kort og godt ud på, at medarbejdere, der er interesserede i at finde en eller flere kollegaer at køre samen med til og fra arbejde, kan melde sig til en database på OUH og derefter få tilsendt navne og adresser på de kolleger i deres nærområde, der også er interesserede i at køre sammen med nogen.

Der ligger penge på bagsædet

Ordningen er blevet markedsført ad flere omgange og på forskellige måder i løbet af de sidste 9 måneder.

I første omgang blev selve samkørselsordningen og de økonomiske besparelser, man kan opnå ved samkørsel, markedsført.

3 måneder senere introducerede OUH en KørselsGaranti-ordning, der betyder, at Kollegakørere, der får deres lift aflyst pga. overarbejde eller sygdom, kan komme med taxa hjem i stedet for.

Senest har OUH reserveret 5 parkeringspladser tæt ved indgangen til medarbejdere, der kører sammen med kolleger til og fra arbejde.

Foreløbige resultater

Afstanden til arbejde har stor betydning for interessen for samkørsel, og den primære målgruppe for projektet er derfor de 2400 medarbejdere, der bor på Fyn, men uden for Odense, idet denne gruppe har mellem 11 og 60 km. til arbejde, og mange tager denne tur alene i bil. Målsætningen er, at 15 % (360 medarbejdere) er tilmeldt databasen til maj i år og at minimum 120 personer kører regelmæssigt sammen.

På nuværende tidspunkt er ca. 250 medarbejdere tilmeldt ordningen, så med 4 måneder endnu, ser målsætningen ud til at være inden for rækkevidde.

Danmarks største samkørselsprojekt

Kollegakørsel på OUH er Danmarks største samkørselsprojekt og finansieres af EU-programmet TARGET. Derudover har både Odense Kommune og Fyns Amt støttet projektet. COGITA er konsulent på opgaven, hvis formål dels er at kortlægge barriererne for samkørsel og måle effekterne af forskellige markedsføringstiltag, dels at udarbejde en manual til andre arbejdspladser – både offentlige og private - der ønsker at sætte fokus på medarbejdernes transport til og fra arbejde. Manualen er efter planen færdig til oktober i år.

Fokus på samkørsel i kommunen?

For kommuner, der ønsker at arbejde med samkørsel - enten i forhold til kommunens egne ansatte eller i forhold til bestemte arbejdspladser, er der mange muligheder for at sætte initativer igang, uden det behøver koste mange ressourcer. Kontakt Marianne Weinreich og få en uforpligtende snak om, hvilke muligheder I har for at arbejde med samkørsel på telefon 66143348 eller via e-mail

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk