Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



Kollegakørsel på Odense Universitetshospital

I starten af maj i år introducerede Odense Universitets Hospital begrebet Kollegakørsel for de 8000 medarbejdere på sygehuset for at mindske antallet af medarbejdere, der kører alene i bil til og fra arbejde. For den enkelte medarbejder er der penge at spare ved at dele transportudgifterne med andre, mens OUH håber, at ordningen kan frigive flere parkeringspladser til patienter og pårørende.

Kollegakørsel

Kollegakørsel går kort og godt ud på, at medarbejdere, der er interesserede i at finde en eller flere kollegaer at køre samen med til og fra arbejde, kan melde sig til en samkørselsdatabase på OUH, og derefter få tilsendt navne og adresser på de kolleger i deres nærområde, der også er interesserede i at køre sammen med nogen.

Danmarks største samkørselsprojekt

Projektet er Danmarks største samkørselsprojekt til dato, og det støttes af Odense Kommune, Fyns Amt og EU. COGITA er konsulent på opgaven, hvis formål dels er at kortlægge barriererne for samkørsel, effekterne af direkte markedsføring og mulighederne for at overføre erfaringer til andre store arbejdspladser – både offentlige og private.

KørselsGaranti

Siden markedsføringen gik i gang for 4 mdr. siden har 150 medarbejdere meldt sig til databasen. Inden projektet afsluttes i oktober er målet, at 420 medarbejdere har været tilmeldt databasen og at 120 medarbejdere, der plejer at køre alene i bil til arbejde, kører sammen med en eller flere kolleger.

For at motivere flere medarbejdere til at melde sig til ordningen har OUH indført en såkaldt KørselsGaranti, der gør ordningen endnu mere attraktiv ved at sikre, at kollegakørere kan komme med taxa hjem i forbindelse med fx sygdom eller overarbejde.

KørselsGarantien er frivillig og fungerer som en forsikringsordning, hvor deltagerne for 20 kr. om måneden kan blive dækket af garantien.

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk