Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



Fokus på arbejdsmiljøet i daginstitutionerne

COGITA har i en årrække arbejdet med miljø i daginstitutioner og udvider nu arbejdsfeltet ved at sætte fokus på arbejdsmiljø. I første omgang med to nye temadage om arbejdsmiljø, trivsel og indeklima samt udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger for daginstitutioner.

I de senere år er der opstået stadigt større opmærksomhed om arbejdsmiljøet i daginstitutioner, og Arbejdstilsynet gennemfører i slutningen af 2002 og begyndelsen af 2003 en særlig emneindsats på daginstitutionsområdet. På den baggrund tilbyder COGITA to nye temadage, med miljøkonsulent og civilingeniør Henrik E. Jørgensen, der har specialiseret sig i arbejdsmiljø, som underviser. Temadagene tager udgangspunkt i daginstitutionens hverdag og sætter fokus på de områder, som de fleste pædagoger kan genkende som problematiske.

Temadagen "Arbejdsmiljøforhold og arbejdsplads vurdering i daginstitutioner" omhandler arbejdsmiljø generelt, arbejdspladsvurdering (APV), lovgivningen, indsatsområder og de konkrete ting daginstitutionen kan og bør gøre for at gøre forholdene bedre. Der er samtidig mulighed for at få udarbejdet en egentlig APV i forbindelse med temadagen.

Temadagen "Støj og indeklima i daginstitutioner" belyser bl.a. støjniveauet, akustik, fysiske rammer og børn, indeklima og ventilationsforhold i daginstitutionen og de ting, som den enkelte institution med få midler kan gøre for at gøre indeklimaet og arbejdsmiljøet bedre. Støj er en af pædagogers mest påpegede gener ved arbejdsmiljøet i landets daginstitutioner. Og det er en gene, der både kan ødelægge det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

COGITA har gennem flere år tilbudt temadage til daginstitutioner og kommuner med stor succes. De to nye temadage kan på linie med andre temadage rekvireres af såvel enkelte institutioner som grupper af institutioner eller hele kommunen.

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk