Nyheder

COGITA logo
Strategi
& planlægning
Kommunikation
& organisation
Projektudvikling
& -ledelse
Miljøledelse
& -vurdering
Mobilitet
& trafik
Nyheder COGITA
   Tilmeld/afmeld nyhedsbrev   |   AgendaNyt


Detail billede



Miljøbutikken skifter navn til COGITA

15. august 2001- på seks års dagen for Miljøbutikkens etablering - blev Miljøbutikken og Center for Mobilitet og Miljø sammensluttet under det nye navn COGITA.

Gennem de sidste år er udviklingen i Miljøbutikken gået stærkt. De aktiviteter, der for seks år siden var årsagen til, at Miljøbutikken fik sit oprindelige navn - nemlig den direkte rådgivning overfor borgerne i Odense - er stadig en vigtig funktion, men udgør i dag en lille del af de samlede aktiviteter. Navnet Miljøbutikken var derfor efterhånden ikke længere dækkende for de mange aktiviteter indenfor miljø, trafik og kommunikation.

Samtidig var det naturligt, at aktiviteterne i Miljøbutikken og Center for Mobilitet og Miljø, der for to år siden blev etableret som en selvstændig projektorganisation under Miljøbutikken, blev smeltet sammen i én organisation. Navneskiftet er blot første trin i en proces, der i løbet af efteråret skal føre frem til etableringen af Den erhvervsdrivende Fond COGITA.

Miljøbutikken har hidtil været organiseret som et projekt under Andelsforeningen Byøkologi Odense. Foreningsformen er imidlertid ikke i længden en holdbar organisationsform for en fortsat voksende virksomhed. Andelsforeningens generalforsamling besluttede derfor i juni 2001 at etablere en ny fond med selvstændig bestyrelse, der skal videreføre COGITA.

Navnet COGITA er valgt som en fællesnævner for det brede felt af aktiviteter, der spænder fra rådgivning af borgere over kampagner, Mobility Management og miljøstyring til kursusaktiviteter og kompetenceopbygning. Den fælles målsætning for alle disse aktiviteter er at skabe intelligente fremtidssikrede miljøløsninger. Det nye navn COGITA rummer netop dette – cogita betyder på latin „Tænk“.

I modsætning til Miljøbutikken har COGITA yderligere den fordel, at navnet er umiddelbart læseligt og forståeligt også udenfor landets grænser. Det bedste bevis på COGITAs internationale fremtid kom kun fem dage efter navneskiftet, hvor COGITA som den første fynske virksomhed blev inkluderet i EU’s miljøprogram LIFE med et tre-årigt projekt til en samlet værdi af 5 millioner kr.

COGITA   -   Vestergade 48, 1.   -   5000 Odense C   -   Tel: 66 14 33 48   -   Fax: 66 14 33 49   -   E-mail: info@cogita.dk